Kongenshus
Fra vild hede til frugtbar jord.
Tag med på en spændende vandring gennem Kongenshus, hvor du hører historien om, hvordan den vilde jyske hede blev forvandlet til frugtbar landbrugsjord. Duft lyngen og hør om 1700-tallets hedebønder, der fik deres hverdag forstyrret af "bondeplageren" og de fremmede, der kom for at opdyrke heden.
Hør om Ludwig von Kahlen, der byggede det første Kongenshus, og de sydtyske vinbønder, der under falske forudsætninger slog sig ned i kolonistbyerne Grønhøj og Havredal.
Kongenshus, der blev opført i 1937, står som et mindesmærke om de modige mennesker, der forvandlede den golde hede til frugtbar landbrugsjord.