Et historisk højdepunkt på Hærvejen

Midt i hjertet af Jylland fører Hærvejen dig gennem nogle af Danmarks mest ikoniske landskaber og historiske steder – og Domkirkekvarteret i Viborg er et uundgåeligt stop på ruten.

Hærvejen er en flere hundrede kilometer lang vandre- og cykelrute, der snor sig gennem Jyllands varierede natur med heder, skove, kyster og åbne landskaber. Men Hærvejen er mere end blot naturoplevelser. Den følger i sporene af tusindårs historie og bringer dig tæt på de begivenheder, der har formet Danmark.

Oplev fortiden i nutiden

Domkirkekvarteret i Viborg er et levende vidnesbyrd om denne historie. Her kan du vandre gennem de brostensbelagte gader, hvor konger er blevet kronet, og skæbnesvangre beslutninger er blevet truffet. Området summer af liv med kunst, kultur og religion, som bringer fortiden til live i nutidens rammer.

Ældre par på Hærvejen - Andreas Houmann
Træd ind i naturen på De fem Halder

Blot et stenkast fra Domkirkekvarteret finder du De Fem Halder, der vidner om middelalderens magtkampe og liv i det gamle Jylland. Her får du mulighed for at træde direkte ind i Danmarks dramatiske historie, mens du nyder den smukke natur.

Læs mere om De fem Halder her.

Planlæg din rejse på Hærvejen

Uanset om du vælger at opleve Hærvejen til fods eller på cykel, er en tur gennem Viborgs Domkirkekvarter en unik chance for at kombinere aktiv ferie med kultur, historie og naturoplevelser.

Planlæg din rejse på Hærvejen med Domkirkekvarteret som start- eller slutpunkt og få en uforglemmelig dannelsesrejse gennem Danmarks kulturarv. Her venter en hjemrejse til dine egne rødder – og til historien, der har formet landet.

Find flere informationer på Hærvejens website til din videre vandring fra Domkirkekvarteret, over De fem Halder til Skelhøje her.

Oplevelser du ikke må gå glip af
Viborg Domkirke en dejlig sommerdag (Foto Jesper Maagaard)

Viborg Domkirke

Kristendom, skønhed og konflikt.

Hald Slot set fra drone med fundamenterne fra Niels Bugges Borg.

De fem Halder

Historien fortsætter ved Hald Sø

Skovgaard Museet ved Viborg Domkirke - set fra Latinerhaven i VIborg Domkirkekvarter. Foto Jesper Maagaard

Skovgaard Museet

100 års dansk kunst - guldalder til i dag.

Par der er på vej fra Latinerhaven til Viborg Domkirke

Seværdigheder i Domkirkekvarteret

Oplev Domkirkekvarteret på egen hånd.

Hærvejstæppet i Søndermarkskirken, Viborg

Hærvejstæppet

Oplev hærvejens historie på 10 meter.

Parken på Borgvold, foto: Kirsten Bisgaard

Borgvold

Historie og natur mødes i en romantisk bypark

Maagaardphotos_margrethestatuen med gruppe

Guidede ture i Viborg

Gør historien levende med en guide.

Inspiration til at opleve kulturen i naturen

Se vores inspirationsguide med vores bud på, hvilke oplevelser i Domkirkekvarteret, som du ikke bør gå glip af på en dagstur til Viborg. 

Oplevelser til Hærvejsgæsten

Mor og barn_Andreas Houmann