En weekend midt i historien
Formiddag - kalkmalerier og konger
- Gå på opdagelse i Viborgs gamle bymidte med bindingsværkshuse, brostensbelagte gader og historiske monumenter, der emmer af atmosfære.
- Et besøg i Viborg Domkirke er et must. Træd ind i det mægtige kirkerum, og lad blikket vandre op mod Joakim Skovgaards farverige kalkmalerier. Gå ned i Domkirkens krypt fra 1130’erne – og slut af med en spektakulær udsigt fra kirketårnet.
Frokost
- I kort afstand fra Viborg Domkirke finder du Brygger Bauers Grotter, et tidligere bryggeri fra 1800-tallet. Her mødes historie og gastronomi i stemningsfulde lokaler under jorden.
Eftermiddag og aften - smag på historien
- Fordyb dig i historien med oplevelser som Bryg og Brosten eller Bobler over Viborg, der kombinerer smagsoplevelser med levende fortællinger.
- Tag på en cykel- eller gåtur rundt om Viborgsøerne. På ruten finder I små skilte, der guider jer gennem byens historie.
- Når aftenen falder på, byder Viborg på madoplevelser i unikke, historiske rammer – fra nordiske retter til italiensk elegance. Se mulighederne på Vi er Viborg.
Formiddag - borge, biskopper og fortællinger i landskabet
- Dagen begynder ved De fem Halder, hvor ruiner og herregårdsstemning ligger smukt placeret ved bredden af Hald Sø. Start besøget i Haldladen, hvor en gratis, digital udstilling bringer 800 års magthistorie til live.
Frokost
- Nyd en medbragt frokost i madpakkehuset eller under åben himmel.
Eftermiddag - mure og magt i romantisk natur
- Fortsæt til ruinerne af Hald Slot, opført i 1520’erne af Viborgs sidste katolske biskop, Jørgen Friis. Bestig borgtårnet og nyd den betagende udsigt over sø og skov. Undervejs kan du opleve den romantiske have.