To kvinder beundrer et værk på Skovgaard Museet i Viborg

En weekend med kunst og gastronomi i Viborg

 

Dag 1: Skønhed, historie og smag i hjertet af Viborg

Formiddag - Kunst og himmelstræbende fresker

  • Start dagen på Skovgaard Museet, hvor I kan dykke ned i Skovgaard-familiens kunstneriske arv og opleve både klassiske mesterværker og nyskabende samtidskunst.
  • Fortsæt til Viborg Domkirke, hvor Joakim Skovgaards imponerende fresker pryder de høje hvælvinger og udgør verdens største sammenhængende kalkmaleri.

Frokost - Spis med udsigt til kongernes plads

  • Nyd en lækker frokost på stemningsfulde Nytorv, hvor I kan lade tankerne vandre tilbage til dengang syvårige Christian 4. blev hyldet som Danmarks kommende konge.

Eftermiddag / aften - Sanselige gader og kreative strejf

  • Slentr gennem Viborgs brostensbelagte handelsgader og gå på opdagelse i lokal kunst og kunsthåndværk. Besøg blandt andet, Glaspusteriet Lofstad, Galleri NB og Phenomenal Viborg, hvor animation og kunst mødes.
  • Afrund dagen med en smagfuld middag på en af Viborgs charmerende restauranter.

Dag 2: Fortidens fortællinger og nutidens kunst

Formiddag - Træd ind i historien

  • Start dagen med en gå-selv rute gennem Domkirkekvarteret. Mærk historiens vingesus, og lad jer forføre af skjulte kunstværker, mindesmærker og fortællinger fra 1000 års Danmarkshistorie. 
  • Afslut formiddagen med is eller kaffe på Borgvold - byens romantiske bypark.

Eftermiddag - Fra brændevin til billedkunst

  • Få hundrede meter fra Borgvold finder I Kunsthal Viborg, en stemningsfuld bygning fra 1734, der tidligere husede en brændevinsfabrik. I dag kan du opleve skiftende udstillinger med fokus på samtidskunst.
Oplev seværdigheder på egen hånd

Domkirkekvarteret indbyder til fordybelse og opdagelse. Følg en stemningsfuld rute på egen hånd, og få en kort appetitvækker til områdets største highlights.

Find gå-selv ruten her.

Par i baggård i Domkirkekvarteret i Viborg (foto af Jakob-Vingtoft © Visit Aarhus )
Guidede ture i Viborg

Få historien fortalt der, hvor den fandt sted. Book en guidet tur i Domkirkekvarteret for virksomheder, foreninger og grupper.

Book en guide her.

Oplev også
Skovgaard Museet ved Viborg Domkirke - set fra Latinerhaven i VIborg Domkirkekvarter. Foto Jesper Maagaard

Skovgaard Museet

100 års dansk kunst - guldalder til i dag.

Oplev moderne samtidskunst på Viborg Kunsthal

Kunsthal Viborg

Dynamisk samtidskunst i skiftende udstillinger

 

Hærvejstæppet i Søndermarkskirken, Viborg

Hærvejstæppet

Oplev hærvejens historie på 10 meter.

Viborgs Musik- & Teaterhus

Koncerter eller teaterforestillinger.

 

Cafegæster nyder en solrig sommerdag på Nytorv i Viborg.

Nytorv

Torvet for hyldninger og handlende.

Gråbrødre Kloster

Den sidste rest af klostrenes by

Par der er på vej fra Latinerhaven til Viborg Domkirke

Seværdigheder i Domkirkekvarteret

Oplev Domkirkekvarteret på egen hånd.

Værd at vide
  • Madoplevelser i Viborg

    Restaurant Arthur – Charmerende bindingsværkshus med gårdhave.

    Brygger Bauers Grotter – Historiske grotter fra et bryggeri i begyndelsen af 1800-tallet, nu omdannet til en stemningsfuld restaurant.

    Les Jeunes – anmelderrost spisested med en fusion af japansk og nordisk gastronomi.

  • Overnatning i og omkring Viborg

    Specielt for Hærvejsgæster

  • Book en guide

    Gør oplevelsen endnu større med en guidet tur i Viborg! Vælg mellem spændende temaer og få historierne bag stederne fortalt af en lokal guide. Find inspiration og book jeres næste oplevelse her.

     Book en guide her.

  • Find vej til Domkirkekvarteret

    Domkirkekvarteret ligger i Viborgs indre bydel. Der er parkering tilgængelig flere forskellige steder. Herunder finder du nogle af de nærmeste muligheder: