Stænderpladsen

Stænderpladsen er i dag et minde om Viborgs centrale betydning for lov og ret i Danmark gennem næsten 1000 år. 

Pladsen har fået sit navn efter stænderforsamlingerne, som blev afholdt her i 1830’erne, og var folkets første forsmag på medbestemmelse. Forsamlingerne blev afholdt i en nu forsvunden bygning mellem Stænderpladsen og Viborg Domkirke. I samme bygning blev der afholdt landsting i næsten 300 år. 

Efter en kort periode i Rådhuset på Domkirkepladsen vendte Landstinget i 1874 tilbage til Stænderpladsen, hvor det fik plads i det nyopførte Råd-, Ting- og Arresthus. Undervejs skiftede Landstinget navn til Vestre Landsret, som havde til huse på Stænderpladsen frem til 2014. 

Ved Viborgs byjubilæum i 1950 rejstes der på pladsen en skulptur ”Retfærdighedens Gudinde”, der bærer en griffel og en pergamentrulle som symbol på Viborgs historie som tingsted.