Forbrydelse og straf

En stemningsfuld true-crime byvandring i hjertet af den historiske retsby.

Oplev Danmarks retshistorie udfolde sig lige dér, hvor det hele fandt sted. Vi dykker ned i virkelige forbrydelser og stærke menneskeskæbner, der stadig vækker undren i dag. I mere end 1000 år har Viborg været et centrum for lov og ret: fra middelalderens landsting under åben himmel, over 1600-tallets offentlige afstraffelser og heksesager, til retsopgøret efter 2. verdenskrig. 

Undervejs besøger vi blandt andet mindesmærket for Domhuset, arresten under byens gamle rådhus og Mathiasgade 74, hvor fundet af et dødt spædbarn satte gang i en skæbnesvanger retssag. Du møder mennesker, som mærkede de barske følger af at have brudt tidens normer - og får et sjældent indblik i skyld, straf og moral.

  • Pris hverdage indtil kl. 17:00: 800 kr. (25 pers.)
  • Pris aften/weekend/helligdage: 1200 kr. (25 pers.)
  • Varighed: 60 min.
  • Mødested: Domkirkepladsen, 8800 Viborg.
  • Tilgængelighed: Noget af turen er på brosten og kan derfor være udfordrende for gangbesværede og kørestolsbrugere.