Drink på Peak 12 på guidet tur med viborg museum

Vidunderlige Viborg med drink på Peak 12

Det bedste af byens smukke seværdigheder afrundet med Museum Wibergis signaturdrink på Peak 12's roof top terasse.

Træd ind i Viborgs gamle bymidte, hvor smalle brostensgader slynger sig mellem farverige bindingsværkshuse og skjulte gårdrum. Vi går igennem Domkirkekvarteret og ser nærmere på elegante adelsgårde, det smukke gamle rådhus og Sukkenes Bro, som de anklagede krydsede på vej mod deres skæbne. Undervejs dykker vi ned i historierne bag Gammel Vagt, brandstationen og Rigsarkivet.

Vi slutter turen i bogstavelig forstand på toppen – med en drink i hånden og en betagende panoramaudsigt over Viborgs smukke søer. En oplevelse, der løfter både stemningen og historien til nye højder!

 

  • Pris: hverdage indtil kl. 17:00: 250 kr. per pers.
  • Pris: aften/weekend/helligdage: 300 kr. per pers.
  • Varighed: 1,5 t.
  • Mødested: Domkirkepladsen, 8800 Viborg
  • Tilgængelighed: Meget af turen er på brosten og kan derfor være udfordrende for gangbesværede.
  • Min. krav: Bookingen skal være på minimum 8 personer før turen kan gennemføres.